Vinter

Jeg lå og rystede under min ellers så varme dyne. Det var ved at være midten af december og det var begyndt blive rigtig rigtig koldt. Jeg prøvede at få varmen, men det lykkedes aldrig helt. Det var meget nemmere bare lige at rejse sig fra sengen, men lige da jeg havde tænkt at det var det jeg ville, kom min mor op med nybagte boller og en kop af min yndlings te. Hele huset duftede nu af morgen, måske fordi min far havde lavet kaffe allerede. Da jeg var færdig stillede jeg forsigtigt bakken hen på mit natbord i håb om at intet ville smadre den her gang. Jeg kunne se fra mit vindue at det sneede og så nysgerrig som jeg er, skulle jeg bare op og kigge om sneen havde lagt sig. Det havde den. Hele byen var dækket af et kridhvidt tæppe af sne. Jeg for ned af trappen og fandt jakke og støvler frem. “Hvad er din plan?” spurgte far grinende. Jeg trak på skuldrene og løb ud af døren. Sneen blev ved med at dale og rimfrosten lå på alle grene i vores have. De andre børn stod længere ned af gaden og kastede med sne. Jeg løb hen og var med. Selv i skolen fortsatte alt sneen. Midt i matematik timen fik mine ben lyst til at løbe ud af klasselokalet og ud i sneen. Vi løb alle ud og smed os i den kolde, hvide sne. Selv den gamle rektor var med. Hele byen havde fået en anden stemning. Folk var glad og løb rundt grinte af sig selv og hinanden. Vinter er en magisk tid.